Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skole for alle

Skole for alle

På Gladsaxe Skole arbejder vi for det stærke og rummelige fællesskab.

Derfor har skolen mange fælles traditioner og årgangene har forskellige opgaver som hver bidrager til at skabe et stærkt fællesskab. 4. årgang laver f.eks. Luciaoptog og 6.årgang laver skolekomedie.

Skolen har en fast struktur for arbejdet med at fastholde elever der er udfordrede i deres skolegang.

Skolens trivselsteam af lærere og pædagoger med særlige kompetencer indenfor klasserumsledelse, trivselsarbejde og specialpædagogik understøtter skolens lærere og pædagoger i trivselsindsatsen.

Trivselsteamet har udarbejdet en læseplan for trivsel, som sikrer at alle årgange arbejder systematisk med trivsel og fællesskab.

Trivselsteamet sikrer at skolens principper imod mobning vedligeholdes og at indsatserne gennemføres.

Trivselsteamet tilbyder: klassesamtaler, trivselsundervisning i klasser ( konflikttrappe, giraf/ulvesprog mv), hjælp til konflikthåndtering, hjælp omkring mobning, sorg, skilsmisse mv. støtte til elever med særlige udfordringer af social/psykisk karakter.

Familieklasse

Ungecoach

Elever i udskolingen kan tilbydes samtaler med skolens ungecoach, for at sætte egne mål for deres udvikling og hjælp til at håndtere de udfordringer de møder. Ungecoachen kan kontaktes via egen lærer.

Skolens trivselsteam samarbejder med Gladsaxe Kommunes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) og med familieafdelingens familierådgivere. Navngivne børn kan kun drøftes med PPR eller familieafdelingen, med forældres samtykke.